onsdag den 19. februar 2014

Hvad laver en tester?

Skrevet af Bolette

Ofte sker det, at jeg skal præsentere mig for nye mennesker og bekendtskaber, og hver gang hopper mit hjerte en lille smule, fordi der sker følgende: hende jeg bliver introduceret til siger: ”Jeg er kommunikations- og marketingskonsulent”. ”Okay,” siger jeg, ”jeg er tester”. Pause. Og lige præcis hér kan jeg aflæse, at hun ikke ved, hvad det er, jeg har sagt. Ikke at hun ikke har hørt mig eller ikke forstår ordet ”tester”, men hun ved ikke, hvad det er. Jeg krymper mig altid en lille smule, om det er på egne vegne eller på mit fags vegne, er jeg ikke helt klar over endnu, men jeg har bare altid drømt om at være i en profession, hvor det ligesom var selvsagt, hvad jeg lavede, når jeg arbejdede. Altså sygeplejerske, læge, programmør eller noget der ligesom gav sig selv. Men når jeg siger, at jeg er tester, bliver der stilhed. Langt de fleste ved ikke, hvad de skal sige eller spørge om, og selv mine kloge højtuddannede veninder og familie med mange års erhvervserfaring indenfor ingeniørfaget ved ikke, hvad de skal sige.

Jeg er nået frem til, at det kan være to forskellige scenarier, der udspiller sig. Det første er, at de ikke interesserer sig for mit arbejde. De holder af mig og vil gerne dele en masse ting med mig, men lige præcis dét der med arbejde (specielt når det er test), det siger dem ikke så meget. ”Hvordan går det ellers?”, spørger de.

Nu er det bare sådan, at jeg elsker mit arbejde og jeg synes test er det mest fantastiske arbejdsområde i verden, så jeg har svært ved at acceptere, at de (veninder, familie, kollegaer) ikke også synes, det er virkelig interessant. Og dette får mig hen til det andet scenarie: De ved ikke, hvad en tester laver. De ved ikke, hvad det vil sige at være tester, og de ved slet ikke hvad test egentlig er. Og hermed til formålet med dette indlæg:
 Til alle jer der ikke synes test er til at forstå, eller godt vil have det forklaret på en lidt lækker (Ryan Gosling-agtig) måde, here goes:  
  • Meget bredt: En tester undersøger verden
  • Bredt: En tester undersøger bestemte forhold i verden
  • Mindre bredt: En tester undersøger hvordan et produkt er (eksisterer, opfører sig, kommer til udtryk)
  • Snævert: En tester undersøger et produkt, som fx kunne være en malebog, ved at anvende og observere den
  • Konkret: Gennem konfiguration, anvendelse og observation vil jeg evaluere malebogens opfattede kvalitet for købere/kunder





Før jeg kan gøre dette, skal jeg have en idé om, hvad der er afgørende for kunderne og hvem kunderne er af denne malebog. Uden at have talt med nogle eller alle kunder gætter jeg på, at vigtige kvalitetskriterier er: brugbarhed (kan jeg rent faktisk tegne og male i bogen?), robusthed (går den nemt i stykker, nedbrydes den af farven), brugervenlighed (malebogen kan bruges med det samme, uden oplæring eller introduktion), karisma (malebogen tiltaler sanserne), nytænkning (malebogen er unik, ny eller speciel) og glæde (er det sjovt at bruge malebogen?)Udover disse kategorier for kvalitet, er der valget af hvilke elementer/dele af malebogen, jeg vil teste, altså hvilken dimension jeg ser på – er det det fysiske udtryk, materialet, omslaget, siderne? Er det, hvad man kan med malebogen, fx er der variation over tegningerne, størrelse, områder man kan male? Er det hvordan, malebogen bliver brugt, altså er der forskellige typer kunder eller brugsscenarier? Skal man have bestemte farver eller underlag for at bruge malebogen? Skifter farverne i bogen over tid?

Endnu har jeg ikke hensyn til de mange faktorer der gør sig gældende for projektets baggrund. Normalt ville jeg forholde mig til hvilken mission jeg havde med at teste malebogen, fx hvem er kunderne, hvad forventer de af produktet eller hvis mening om produktet tæller/betyder noget. Eller jeg kunne spørge hvem kan jeg tale med om denne malebog for at lære mere. Ryan Gosling selv ville selvfølgelig ikke være af vejen, men er der andre lignende malebøger jeg kan sammenligne med? Findes der designere eller eksperter i malebøger jeg kunne konsultere? Har jeg adgang til dem, der har lavet denne malebog? Kan jeg stille dem spørgsmål? Er jeg alene om at teste, eller har jeg et team bag mig? Har jeg selve malebogen til rådighed, når jeg (og mit team) skal teste? Har vi flere eksemplarer? Hvor lang tid har vi? Har vi brug for bestemte værktøjer, pensler, farver, tuscher? Hvilken afrapportering er forventet? Skal arbejdspapirer afleveres eller kun testresultatet? Og i hvilken form?   


Når jeg har besluttet mig for hvilke kategorier og elementer jeg vil fokusere på, vil jeg gå til udførslen af selve testen på en eksplorativ, dvs. udforskende måde. Dette sker i korte sessions ved at udføre eksplorativ test, hvor jeg på forhånd har defineret en mission som kunne se sådan her ud:

Udforsk siderne i malebogenmed vandfarvefor at opdage problemer med papirkvaliteten

eller

Sammenlign tegningernemed fotografier af Ryan Goslingfor at opdage afvigelser fra Ryan Gosling IRL

...for at komme igang, og derefter - når jeg ved lidt mere - kan jeg komme på endnu mere værdifulde missioner.

Jeg ved ikke, om jeg har tabt dig, kære ikke-tester, men for at gøre en lang historie kort(ere): Man kan teste meget, men ikke alt, så mit arbejde er at undersøge et produkt så betydningsfulde mennesker (som er vigtige for produktet) kan tage informerede beslutninger (løst oversat fra interview med James Bach).

Hvad dette produkt er, hvad der skal undersøges og bliver undersøgt, hvordan dette sker – og hvem de vigtige og betydningsfulde mennesker er – det er lige præcis dét, der er det spændende ved at være tester. For det afhænger af den enkelte kontekst og af mig som tester (mine evner, nysgerrighed, og mod).

Jeg er glad for, at der er rigtig dygtige testere derude, som sørger for at medicinsk udstyr, flymotorer, elevatorer og andet livskritisk udstyr bliver testet. Det er i den tunge ende. Jeg er også glad for at test findes af lettere produkter, som kontorartikler eller gadgets. Og af Enterprise software til større virksomheder som jeg sidder med til dagligt.

Fælles for os testere er dog, at du roligt kan spørge os, hvad vi tester og hvordan vi tester. Jeg lover dig, at den næste tester, du møder, vil blive imponeret og overrasket over, at den normale og halv-pinlige pause efter den gængse introduktion bliver udskiftet med et ”Okay, så du er tester - hvordan undersøger du verden?”

2 kommentarer:

  1. Tak for en god blog som gør det lidt lettere for os uden for it-verdenen at forstå, hvad I bikser med! Der hvor kæden hopper af for mig i forhold til at forstå dit fag er, når du skriver, at du er software/it tester - så er det, jeg holder den der pause, du snakker om. Hvis du havde sagt, at testede malebøger, ville jeg nok have nemmere ved at spørge ind, men det der software kan sgu godt være lidt uhåndgribeligt for os uden for faget…
    Din pointe er vel i bund og grund, at det faktisk er samme måde, du ville gå til arbejdet på - om det var en malebog eller et "stykke" software (hvad siger man?)
    Eller hvad? For som total humanist - må jeg i din gennemgang af, hvordan du ville teste malebogen undre mig over, at det ikke lader til at brugeren bliver spurgt. Jeg er flasket op med målgruppeanalyse, så i min forståelse af test, er brugeren jo den allervigtigste…
    Men det er måske her forskellen på din slags test og min slags test ligger? I bund og grund er jeg jo som bruger ligeglad med, hvordan flyets (eller softwarens) forskellige motordele virker, bare det får mig sikkert fra a til b uden at styrte ned (i både bogstavelig og overført betydning :-), men derimod servicen om bord, sædets blødhed, brugervenligheden mm. den vil jeg gerne fortælle min mening om som bruger. Er det simpelthen, fordi brugeren alligevel ikke ville kunne give kvalificerede svar, hvis man stillede dem spørgsmål om software?

    SvarSlet
  2. Kære Hedda,
    tak for dit spørgsmål.
    Brugernes rolle i et software-udviklingsprojekt afhænger utroligt meget af produktet.
    Generelt vil vi som testere helst vide så meget som muligt om slutbrugerne, så vi kan anvende produktet sådan som de vil og forstå de risici der kan opstå i hverdagen såvel som “på dårlige dage”.

    I Bolettes blogspost beskriver hun hvordan hun bruger sig selv og sine egne erfaringer for at teste en malebog - blot som eksempel på, hvordan en typisk testopgave kunne gribes an.
    I sådan et tilfælde behøver vi næppe en storstilet målgruppeanalyse - de færrest vil vel indrømme at de ikke kunne forestille sig hvem der vil bruge en malebog. Men havde det været et spil eller f.eks. en interaktiv informationstavle til brug i metroen til at vise vej, så ville det forholde sig anderledes.
    Her vil vi bruge en masse kræfter på at kunne forstå ikke blot hvem brugerne er, men også hvornår og hvordan og hvorfor de bruger produktet.

    Der er mange andre forhold, som du selv angiver med dit fly-eksempel, hvor slutbrugeren dog ikke er så afgørende igen. Produktets indre skal hænge sammen, og her er der ikke brug for målgrupper, men om teknisk viden. Og som du selv skriver, så sætter de fleste jo pris på, at denne side også er prøvet af, selvom slutbrugeren ikke kan se eller røre ved de dele og kun bliver berørt når det hele brænder sammen.

    Interessant nok nævner du selv i flæng servicen ombord og sædekomforten som ting du ville måle på. Mens Airbus og Boeing nok har lidt at sige omkring sædernes beskaffenhed, er det alligevel ting som hører til selve det luftfartsselskab, der anvender flyet (flyproducenterne sætter gerne bløde og brede sæder i, hvis kunderne vil betale - kunderne altså, ikke passagererne ;-) ) . Det er altså ikke et fly vi tester længere, men et luftfartsselskab. Dette viser en flig af, hvor mange forskellige former for “brugere” der faktisk er - og som ofte har modsat rettede interesser.

    Omkring hvorvidt (nogle) brugere ikke vil kunne give kvalificerede svar bliver det jo lidt afhængigt af, hvad de bliver spurgt om. Der var en vidunderlig sketch i satireshowet Stygge Ulf (på TV2 Charlie) forleden: det er aftensmadstid, og Morfar har lavet frikadeller. Moderen smiler til den 5-årige søn og vikler sig ind i en række spørgsmål der går fra hvor mange kartofler - over om sønnike overhovedet kan lide kartofler - over til om ikke det er bedre at Mor smører en leverpostejmad, - og om der så skal være syltet agurk på eller rødbede. Sønnike siger ikke noget og det slutter med at Morfar bare rækker ham en tallerken med kartofler, frikadeller og sovs til barnebarnet og siger: her - spis din mad!
    Knægten smager på det og udbryder: Morfar! Det smager GODT!

    Og hvor vil jeg så hen med det eksempel? Jo - vi i IT-branchen spørger nogle gange brugerne om ting de næppe kan svare på. Som du lægger op til: “det skal jo bare fungere - jeg er mest interesseret i om der er gratis drinks til maden alligevel”.
    Som testere skal vi finde frem til hvad ‘det’ er og hvornår det ‘bare fungerer’ - så vi kan finde ud af, om du/I kan nyde drinken i sikker ro og mag.
    (Du skal dog bemærke, at det aldrig er testerne der er ansvarlige for om det forholder sig sådan. Vi fortæller hvad vi har fundet ud af - det er projektlederne og dem der betaler for produktet der beslutter om der skal rettes op eller ej).

    mvh. Carsten

    SvarSlet